Er jeg en hønemor?

Nu hvor Nohr snart er ved at være 4 måneder, så er morrollen efterhånden ved at finde sin plads. Jeg troede jeg ville være sådan rigtig cool, og bare kunne smide ham over i andres arme, og gå mig en tur. Men sandheden er, at jeg bare har det bedst, når han er ved mig. Jeg elsker at se ham med sine bedsteforældre og sin moster, tante og onkler, men det kildre sådan i mine fingre, når han er ved andre! Nogle ville måske kalde mig hønemor, og det tror jeg faktisk, at jeg også selv ville!

Man siger at så længe ens barn er spæd, så kan man ikke forkæle dem. Og det nyder jeg meget godt af! Han får alt den opmærksomhed jeg kan give ham, vi hygger os og pludre selvom han spiser, han skal ikke beklage sig alt for meget før jeg ændre forholdene for ham – ja det kunne måske godt lyde som en bjørnetjeneste, men jeg udfordrer ham selvfølgelig også! Han har lige vendt sig fra ryggen til maven, og han er altså ikke blevet de 4 måneder endnu! Det tror jeg vidst er ret okay :D.

Jeg ved ikke om det er hønemor-agtigt eller om det bare er generelt noget man gør som mor, men jeg bekymrer mig om ALT! Er vores bæresele god nok? Hvorfor gylper han så meget i dag? Overstimulerer jeg ham, hvis vi er ude af hjemme hele dagen? Understimulerer jeg hvis jeg lige rydder op og gør lidt rent den næste times tid? Ja, spørgsmålene vil ingen ende tage! Og specielt spørgsmålene om hvorvidt man under- eller overstimulerer dukker op flere gange dagligt! Jeg har efterhånden besluttet mig for at det må være bedre at overstimulere en gang i mellem, end det er at understimulere. Men ingen af delene er jo mega godt… det kommer nok med tiden, at man lærer hvor grænsen er.

Jeg har et mål om at løvemoderen er okay når Nohr bliver lidt ældre. Her skal jeg lære at kunne se ham begå nogle fejl og tage ved lære af dem. Så står jeg klar til at slikke hans sår (i overført betydning selvfølgelig)

Men for at være ærlig, så tror jeg faktisk at størstedelen af nybagte mødre starter ud som hønemor. Det er nok bare ikke dem alle sammen der bliver ved med at være det.

Skriv et svar