Opstarten i vuggestue og på studiet

Nu er jeg startet på studiet igen, og Nohr har efterhånden haft en del dage i vuggestuen, hvor han man succes har sovet formiddagslur der. Så hvordan er det at komme i gang igen, efter barsel? Og hvordan tager den lille mand det, at være væk fra mor og far? Det vil jeg lige forsøge at sætte nogle ord på her!

Jeg synes det var ekstremt hårdt at komme begynde på studiet igen! Man skulle lige finde sin rytme, i forhold til at skulle være studerende, og huske alt den teori man tidligere har lært. Jeg skulle lige pludselig også til at præstere overfor fremmede mennesker, som ikke vidste, hvad jeg egentlig kunne – og nok egentlig stadig ikke helt ved det? Min hjerne er stadig på barsel. Jeg bliver så tit forvirret over hvad vi skal lave, og har svært ved at finde min egen struktur til at komme videre. Heldigvis har jeg verdens bedste mand, som også er ekstremt dygtigt til det han laver, og til at hjælpe og guide mig i den rigtige retning. Jeg kan mærke at tid er blevet en helt anden faktor for mig. Jeg bliver så irriteret, når jeg skal sidde og bruge tid på noget i skolen, som jeg føler er spild af tid, og som ikke kan bruges til den opgave vi skal lave. Så vil jeg hellere komme hjem, og være sammen med Nohr og Kenneth. Jeg vil hellere nå at få handlet og lavet mad, så der er tid til at være sammen som familie. Men når vi arbejder på det vi rent faktisk skal bruge til noget, har jeg svært ved at finde mit fokus. Jeg ved det bare er opstarten, for jeg ved hvad jeg kan, og jeg ved hvordan jeg plejer at arbejde effektivt. Jeg skal bare lige finde vejen dertil og få ryddet op den, for den er blevet rodet, efter ikke at have været brugt i et år! Tilgengæld er det så dejligt at komme hjem, til mine drenge, som sender mig det største smil når jeg træder ind ad døren! Det er uvurderligt, at kunne mærke hvor savnet og elsket man er af sin egen søn! Når det så er sagt, så ville jeg da ønske, at jeg kunne gå hjemme sammen med ham hver dag. Men jeg ved også, at han bliver mere udfordret ved at være i vuggestuen, og møde nye venner.

Nohrs opstart har været super god! Han har bare været så nem og jeg føler det er kørt på skinner! De første gange, hvor Kenneth var der hele tiden, var han selvfølgelig rigtig tryg, og legede rigtig godt! Efter nogle dage, ville de forsøge at få ham til at sove formiddagslur der. den første gang lykkedes det desværre ikke. Vi havde haft en skør morgen herhjemme. Jeg havde ikke fået gjort min cykel klar, så jeg var nødt til at blive kørt, for at kunne nå i skole til tiden. Men Nohr nåede ikke  at få morgenmad inden vi tog afsted, så det skulle de hjem og have bagefter. Vi kunne mærke at det forvirrede Nohr at skulle ind og ud af bilen så mange gange om morgenen, og det har højst sandsynligt været det, der var årsagen til at det ikke lykkedes. For dagen efter fokuserede vi på at give Nohr den bedste morgen hjemmefra. Det var en succes! Han faldt i søvn uden de skulle stå og vugge ham, og han sov næsten en time. Det synes jeg var ret sejt, og vi var så stolte af den lille mand! Nu har han efterhånden sovet der nogle dage, og jeg tror ikke det varer længe, inden han kan være der hele dagen. Jeg tror dog at vi vælger lige at nyde, at Kenneth også er hjemme og kan hygge med ham derhjemme. Det har allerede givet dem begge så meget, at de er bare de to uden mor her!

Jeg synes dog det er hårdt, at jeg stadig ammer. Og jeg hader, at jeg har det sådan. for det er jo ikke unormalt at amme sit barn, der ikke engang er 1 år gammel endnu! Men jeg kan virkelig mærke, at Nohr har brug for meget mere tryghed og nærvær! Når vi putter om aftenen, vil han gerne holdes om, og han søger efter brystet om natten, for at bruge det i stedet for sutten. Det gør han som sådan også om dagen. Når jeg kommer hjem, går der maks en halv time, inden han vil have mælk. Og så bruger vi lang tid på bare at sidde og hygge med at give babs. Så kigger han lidt på tv’et, så spiser han lidt, så kigger han lige på mor og far, griner lidt, spiser lidt mere osv. Hvis jeg pakker det væk, bliver han ked af det. Han har simpelthen bare brug for at have fri adgang det første stykke tid efter jeg er kommet hjem. Og det får han lov til! Jeg nyder friamningen lige nu, for jeg ved det giver ham den tryghed og det nærvær han har brug for. Måske har i også lagt mærke til, at jeg ikke er så aktiv på instagram lige i tiden? Det er simpelthen fordi jeg ikke lyst til at sidde med telefonen når jeg er hjemme. Så sætter jeg større pris i at fordybe mig i en leg med Nohr og Kenneth!

Skriv et svar