Natteroderi: Må man smide sit barn ud af vinduet?

Som de fleste måske ved, så har de seneste uger været fyldt med natteroderi som indebar skrig og skrål, og en maaaasse vågne timer for vores vedkommende! Nu vil jeg lige fortælle historien, og fortælle hvad vi er kommet frem til der muligvis kan være årsagen, og forhåbentlig løsningen!

Det startede natten til en tirsdag. Kenneth havde en lang arbejdsdag i vente. Fra 8.00-21.00 faktisk. Han havde forældremøde, og skulle være klar i hovedet og frisk til en lang dag. Jeg skulle bare i skole fra 8.00-12.00 – og heldigvis for det!

Nohr vågnede inde i sengen – lidt klynk og urolighed i sengen som han plejer. Jeg gik derfor ind til ham og ville give ham sutten – som jeg plejer. Men han ville ikke have den, så jeg tog ham op og ville give ham lidt mælk at falde til ro på – som jeg plejer… men her døde plejer så også! Han ville ikke rigtig tage ved. Spyttede babsen ud når han endelig fik fat, og græd hver gang han tabte den. Søgte febrilsk, men græd hver gang han fik fat.

Udfasning af amning

Jeg har inden alt dette forsøgt at udfase amningen. Han er en stor dreng nu, og nattesøvnen bliver forstyrret for os alle sammen, når han vågner og vil have mælk. Derfor var min mælkeproduktion heller ikke helt fantastisk. Nedløbsrefleksen var langsom, og mængden ikke nok til at mætte. Min første tanke var, at han nok ikke er klar. Hvad gør man så? Vand som erstatning! Men det virkede ikke! Nohr var bare urolig og klynker stadig. Kenneth har i mellemtiden børstet tænder, og ville putte med Nohr, så jeg kunne børste tænder.

Må man smide sit barn ud af vinduet?

Nohr begynder at skrige – eller nej ikke bare skrige… jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal forklare det på skrift! Han lyder som om han er blevet stukket af den største hveps, fået revet armen af, og brækket samtlige knogler i kroppen på samme tid. Han HYLER – og for os er der ingen tvivl om at det er smerteskrig!

Det var den længste nat i vores liv! Vi var magtesløse! Der var INTET vi kunne gøre… INTET!! Vi forsøgte dog alt! Tænde lys, starte musik på youtube, give vand, mad, synge, massere, nusse, give sut, bryst, svøbe, sidde på pilatesbold, gå en tur rundt i stuen og jeg ved snart ikke hvad vi ellers forsøgte! Lige lidt hjalp det. Vi blev stressede. Vi kom måske til at råbe lidt højere end højst nødvendigt.  Både af hinanden og Nohr – hvilket jo heller ikke hjalp.

Vi var så frustrerede! Stressede! Trætte! Vi var begge klar til at smide drengen ud af vinduet og give op! Men selvfølglig er vi fornuftige voksne mennesker som ved, at vi bare måtte stå igennem det.

læge- og vagtlægebesøg; hvad fejler du min skat?

Efter tre dage med søvnunderskud og en dreng der nu heller ikke ville spise, ville vi snakke med lægen. Men intet kunne ses, høres eller mærkes. Hun kiggede både i ører og hals, lyttede til hjerte, lunger og mave. Mærkede om noget føltes anderledes. Men intet. Hun kunne selvfølgelig se, at min bekymring ikke forsvandt, og sagde at vi altid kunne ringe igen, eller kontakte vagtlægen.

Det blev weekend, og natteroderiet fortsatte. Så vi ringede til vagtlægen. Vi har en del dårlig erfaring med vagtlæger, men ham her! Hold nu fast han var skøn! Han tog sig den tid VI havde brug for. Han kunne – ligesom lægen – se vi var meget bekymrede, og ville gøre sit bedste for at finde et svar. Han tog infektionstal, som intet viste. Han kunne dog mærke nogle hævede lymfekirtler ved halsen, og testede for streptokokker, men intet resultat.

Men selvom han heller intet fandt, ud over de hævede lymfekirtler, så fik vi lige lidt ro i sindet. For det kunne jo være han havde ondt i halsen. Han var også ret hæs! Og det ville give mening, eftersom han har skreget så meget de sidste nætter. Og denne nat sov han heldigvis roligt og med få lette og hurtige opvågninger. Om det var fordi han havde en del der skulle sættes på hylder i hovedet, eller om det var fordi vores sind var blevet roligere er ikke til at sige.

Night terror?!

Efter halvanden uge havde han haft nogle gode dage og okay nætter. Han var blevet passet af farmor og farfar, så vi kunne være sikre på, at han var helt klar til at blive passet igen. Heldigvis skulle jeg skrive opgave hjemmefra, og havde derfor muligheden for at tage det i Nohrs tempo. Desværre gik der ikke mere end små 45 minutter fra jeg havde afleveret Nohr, til de ringede og sagde, at han bare ikke var klar til vuggestuen den dag. Den nat startede det hele forfra!

Efter endnu en fridag, var han heldigvis klar igen. Jeg fik snakket lidt med en af pædagogerne i vuggestuen, og hun nævnte ordet Night terror. Hvor forfærdeligt det end lyder, så…. ja så er det lige præcis dét, det er!

Når et barn oplever night terror, er det oftest fordi barnet ikke kan lukke af for sanserne i sin søvn. Så når dagen drømmes igennem, kan barnet ikke håndterer drømmene. Sammen med motorisk uro er det en forfærdelig kombi! Selvom barnet har åbne øjne, sover det stadig. Man kan sammenligne det med søvngængeri. Efter vi læste om det, så gav det rigtig god mening at det har været det Nohr har oplevet! Han er simpelthen blevet påvirket for meget, af den store omvæltning der er ved at ske, og har højst sandsynligt kunne mærke vores stress! Desuden var der 8 nye tænder på vej. Så alting har bare ramt ham, og det har han selvfølgelig reageret på!

Der er nu gået nogle dage hvor Nohr har sovet bedre. Vi har forsøgt at fortælle alt hvad der sker lige nu, og snakke dagen igennem, inden han bliver puttet. Nohr er heldigvis blevet rigtig glad for at spise igen, så han vågner ikke pga. sult, som også var en årsag til de vågne nætter.

Det hårde ved forældrelivet er, at man stort set aldrig finder ud af hvad der har drillet. Man kan kun gætte sig til hvad det har været. Og her vil jeg gætte på, at det har været en uheldig kobling af udvikling/tigerspring, at han kan fornemme vores flyttestress, tænder og fordi han ikke helt har forstået hvad en flytning vil betyde.

til slut får I lige lidt fjollebilleder af Nohr og mig.

For selvom det var nogle hårde nætter, så er alt glemt om morgenen, når man får et mys og en smil!

Så møs fra os!

2 comments / Add your comment below

  1. Vi har oplevet næsten det samme som du beskriver. Vi er næsten lige flyttet og min søn er startet i dagpleje, så jeg har også tænkt at det var fordi der er sket meget på det sidste. Og ja tænder og udviklingsspribg oveni hatten. Godt at det går bedre med Nohr nu – det gør det heldigvis også her hjemme ☺️ Det er hårdt når man ikke ved hvad der plager ens lille barn!
    Håber det kommer til at få godt med jeres flytning!

    1. Tusind tak for din besked! Det bekræfter også bare, at omstændighederne har været for voldsomme for den lille mand! Puha! Men ja, det er dejligt når man er på den anden side, og kan give sig selv et skulderklap, for at holde ud og hænge i! Forældre er de sejeste i verden!

Skriv et svar