Dagpleje eller ej

Dagpleje eller ej

Det har været forfærdeligt at flytte fra Nohrs vuggestue! At tage ham ud af et miljø som han trives i, som kunne bidrage til hans udvikling på den mest fantastiske måde! Et miljø der havde fokus på at gøre børnene robuste, selvstændige, give dem selvværd, og troen på, at med lidt øvelse så kan man alt. Dét var det værste jeg i mit liv har gjort! Men mest fordi vi vidste, at det han kom til, bare slet ikke kunne leve op til det!

Mine tanker om dagpleje

Jeg hr altid forestillet mig, at dagplejen ikke havde nær så meget fokus på det pædagogiske i arbejdet med børnene. Den her person skal være en kæmpe stor del af ens børns liv, så det var ekstremt vigtigt for os, at denne person også vidste bare lidt om det pædagogiske arbejde. Jeg ved, at der findes fantastiske dagplejemødre derude, for jeg har hørt mange gode historier! Og det gav mig ro i hjertet, da vi skulle have Nohr i dagpleje, nu hvor vi er flyttet.

Der var kun én ledig plads i hele Arden. Det gjorde os ekstremt udtrygge, at vi ikke havde bare 2 at vælge i mellem. Vi var tvunget til at tage denne ledige plads. Vi havde nærmest dagligt kontakt med pladsanvisningen, for at høre om hvornår der var plads i vuggestuen, og her fik vi efter lidt tid at vide, at det så ud til at der kom en ledig plads til januar. Det gav os lidt ro. For så var det bare nogle måneder vi skulle bide vores store krav i os, og takke ja til den eneste plads der var.

dagpleje eller ej

Ingen pasning alligevel?

Da vi havde takket ja, og havde haft vores opstartssamtale med dagplejemoren, fik vi lige pludselig at vide, at der var flyttet nogle til byen, med et barn, som var lidt ældre end Nohr. Og regelen er sådan, at de ældre børn har fortrinsret. Så de fik tilbudet til januar, og takkede selvfølgelig ja… dette betød, at der ikke var en plads, før om et år. Det kunne vi ikke leve med.

Selvom dagplejemoren vi skulle have, var rigtig sød, og helt sikkert var en rigtig fin dagplejemor, så var vores kerneværdier bare ikke ens, og den kemi man ofte snakker om, skal være der, var der bare ikke. Det var rigtig øv! Kenneth forhørte sig heldigvis på arbejdet, om de kendte nogen private. Vi var nødt til at kigge i andre nærliggende byer. Kenneth arbejder i Mariager, og HELDIGVIS er der lige opstartet en privat dagpleje, som starter 1/11. I kan se hendes hjemmeside HER, og måske I forstår vores kerneværdier lidt mere, hvis i læser derinde. For hun har bare beskrevet det så godt!

Dagpleje eller ej

Vi var på besøg ved hende i sidste uge, og vi var mask forelskede! Vi endte med at være der i to timer! Jeg tror ikke nogen af os, havde regnet med det, og det kan da også være, at hun diskret prøvede at få os ud af døren igen efter den første time. I så fald opfattede vi det ikke! Hihi. Hun har selv en datter som er et par måneder ældre end Nohr, og de legede bare så godt sammen! Selv i vuggestuen, har jeg ikke set ham lege så godt med et andet barn! Så selvfølgelig skal han starte der!

Ro i maven!

Selvom vi så ikke har ham passet i samme by, som vi selv bor i, så giver det bare en kæmpe ro i maven og i forælder-hjertet, at han er et sted, vi ved kan give ham den udfordring, og den tryghed han har brug for, for at kunne blive til den Nohr han er! Jeg sidder med tårer i øjnene mens jeg skrive det her! Glædestårer! For det betyder så uendelig meget, at ens barn er et sted, man selv ikke har lyst til at tage fra!

Så mit budskab er vel egentlig bare, at man skal huske at følge sin mavefornemmelse. Shit hampens, men vi kan til hver en tid samle lorten op, og gøre rent efter den, som om intet var hændt.

 

2 comments / Add your comment below

  1. Jeg fik helt ondt i maven på jeres vegne over at I har skullet hive Nohr ud af hans skønne vugger 😞 Men hvor er det fantastisk at I har fundet sådan en skøn dagplejer, når det nu ikke kunne blive anerledes. Hun lyder virkelig som en dygtig dagplejer med rigtig gode værdier og pædagogiske overvejelser 👌🏻 Som du ved er jeg fortaler for dagpleje til de helt små – men jeg er virkelig enig med dig i at værdierne og kemien skal stemme overens. Og nu når jeg selv er pædagog, synes jeg også det er vigtigt at der bliver ført en god pædagogik hos dagplejeren. Det kan godt være Augusts dagplejer ikke har samme uddannelse som mig, men hun har over 30 års erfaring på pæd. praksis, og jeg kan se hun arbejder ud fra samme værdier som jeg selv 👌🏻👌🏻👌🏻
    Super godt indlæg – glæder mig til at høre mere om det 😍
    God aften.
    // Anne Lind

    1. Det har virkelig heller ikke været en sjov oplevelse. Jeg kan stadig sætte mig i et hjørne og græde egen lang, når jeg tænker på den vuggestue. han nu ikke er en del af længere. men det er bare op på hesten, og så glæder jeg mig helt vildt til at se ham blomstre hos sin dagplejemor, når han starter der!
      Hvor er det skønt, at i også har fundet en i har en god kemi med! Og ja! Det pædagogiske fylder altså bare meget for sådan nogle som os! Men det ville også være mærkelig andet :P.

Skriv et svar