Hvor er Lenette?!

Som de fleste nok ved, så har jeg været MEGET fraværende det sidste lange stykke tid. Jeg har længe gået og tænkt over hvordan jeg dog skulle forklare mit fravær, og hvordan jeg nogensinde skulle komme igang igen efter det. Jeg vil rigtig gerne op på hesten igen! Men jeg har svært ved at finde min vej. Jeg er kørt at sporet, og famler febrilsk efter et tegn eller et skilt der kan vise mig vej tilbage! Lige nu er jeg gået i stå, og har derfor forsøgt at sætte lidt ord på, for at komme videre, og for at svare på; Hvor er Lenette? Hvor har hun været, og hvor er hun på vej hen?

En hård tid

Det er vidst ikke nogen hemmelighed at det sidste halve års tid har været hårdt. Tiden er gået alt for stærkt og vi har haft svært ved at følge med! Vi gik på kort tid, fra at snakke om fremtiden, til at kigge på huse for sjov, til at finde drømmehuset, købe det og flytte to gange inden for 3 måneder. Vi har haft udfordringer med pasning til Nohr. Det var lidt hårdere end jeg havde regnet med, at bo i kollektiv. Og alle mulige ting derudover, som bare har taget alt energi ud af vores kroppe!  

Hvad er mit mål // hvor er jeg på vej hen?

Okay okay, meget symbolsk! Men der altså intet der giver ro i sjælen, som de lange veje i USA men bjergkæder omkring!

Jeg har skulle finde ud af, hvad jeg egentlig vil opnå, ved at have en blog og ved at lægge mit liv ud til andres fornøjelse og interesse. Jeg har selv fulgt med i en masse mødres liv på Instagram, som i starten inspirerede mig, men nu mest af alt giver mig dårlig samvittighed eller stresser mig. Det begyndte at handle for meget om reklamer for dit og dat, om hvordan jeg kunne tjene penge på at være blogger, og på hvilke hashtags jeg skulle bruge for at andre kunne finde mig. Jeg gik for meget op i, hvor mange der fulgte med og blev skuffet når jeg så, at nogle faldt fra.

Jeg er kommet for langt væk fra, hvorfor jeg i sin tid startede med at skrive en blog, og hvorfor jeg har valgt at dele Nohrs opvækst på de sociale medier. Da jeg var gravid havde jeg en intention om ikke at dele billeder af maven og baby, men fordi den første tid var så svær for os, valgte jeg alligevel at dele min historie. Flere og flere fandt det interessant at følge med, og jeg blev grebet af stemningen. Efterhånden som mit mor-blogger-univers blev større, og jeg fik kendskab til mange andre insta-mødre, fik jeg en idé om hvordan “man gør” som “instagrammer”.

Alt det jeg ikke ville

Men jeg er ikke nogen speciel person. Jeg har ikke nogle særlige færdigheder, der gør mig mere likeable, end andre. Jeg kan i virkeligheden slet ikke lide det der med, at skulle være 100% ærlig, som er trenden lige nu hos mange profiler! Jeg vil ikke stå og vise min krop frem i undertøj. Jeg vil ikke dele alle de stjernestunder og problemer der opstår i familielivet. Jeg har ikke tiden, til at fordybe mig med et blogindlæg som det her, flere gange om ugen. Jeg hadede at dele storys hvor jeg reklamerede for noget, som I med stor sandsynlighed var ligeglade med!

Jeg har haft tid til at tænke mig om. Jeg har haft tid til at fordybe mig i familien, og mærke efter hvad der virkelig betyder noget! Og min største klippe – min mand – har stået ved siden af og hjulpet mig, med at lede efter vejen!

I var kommet til mig, for at se vores liv, følge Nohrs udvikling, og min udvikling fra kæreste, til kone til mor. Jeg har en masse holdninger jeg holder inde, for ikke at såre folk med modsatte holdning. Jeg kan blive ved meget længe, men jeg ved i virkelighed ikke, om I bare føler det her som negativ energi! Jeg er et menneske, som har brug for at mærke de mennesker jeg har med at gøre. Og 99% af tiden kan jeg ikke mærke mine følgere og jeres interesse. Det fik mig til at give op.

Forandring fryder

Derfor har jeg også besluttet, at jeg fremover ikke vil forsøge at være noget jeg ikke er. Jeg er bare en helt almindelig pige – kvinde om man vil – med en helt almindelig hverdag. Jeg går i skole, på arbejde, laver aftensmad, går i bad, sover, spiser, tisser, snakker, griner, fjoller, er seriøs, et rodehovede, et ordensmenneske, jeg stresser over små ting, og trækker på skuldrene over andre ting. Jeg er et menneske. Præcis som dig!

I kan måske tænke at det lyder simpelt, at man ikke skal lægge noget op, som ikke beskriver en, som den man er. Men det betyder at min profil ikke kommer til at ligne andres. Det betyder at I får min hverdag at se. Det betyder, at indholdet ikke altid har noget på hjerte, andet end hvad den dag nu har handlet om. Jeg har ikke stærke holdninger om miljøet, genbrug, de afrikanse lande, velgørenhed, tabubelagte emner og alt det andet de andre profiler fokuserer på. Det kan I læse om hos dem. Jeg fokuserer på mig, min familie, og hvordan jeg opnår kærlighed, ærlighed og trygge rammer – herhjemme. Det er dét, mit mål var helt fra starten. At vise et liv, hvor familielivet er i centrum. Også hvis det betyder at dagens billede er af indtørrede ærter på gulvet fra i sidste uge.

Giver det mening?!

Måske er det kun 10% af jer der er kommet så langt her. Men til jer, vil jeg bare sige tak, fordi I ville læse med, så I kunne få et lille indblik i, hvordan mit hovede ser ud, hver gang jeg åbner Instagram! Det er et kæmpe pres at vise sit liv frem! Nogle er ikke enige med en, andre får øjnene op, for de vigtige ting i livet. Men vigtigst af alt, så er man en del af den kultur, der danner “de sociale medier” – jeg trøster mig med, at jeg ikke er en af de første fisk i havet!

Jeg håber min nye målsætning for dét at skrive blog, og have en offentlig instagram-profil kan give mig energien til at komme igen. For ærlig talt, så savner jeg det! Vi ses meget snart igen! Håber jeg! ❤️

Skriv et svar