Hvem er jeg?

Hej og velkommen til min blog! Ja, hvem er jeg? og hvad sker der i vores liv lige nu? Det vil jeg kort introducere dig for, lige her! Ellers kan du følge med på min Instagram, hvor jeg næsten dagligt lægger noget op! Jeg håber du vil følge med!

Hvem er jeg?

Ellers kan jeg fortælle, at jeg snart er 25, og studerer til pædagog i Aalborg. Jeg startede i 2015, og har holdt barsel i 2017/2018, da jeg blev mor til min skønne søn Nohr. Ham har jeg sammen med min fantastiske mand Kenneth, som arbejder som pædagog. Vi joker tit med, at vores børn bliver forfærdelige, for børn af pædagoger er ofte de værste! Haha! Ej vi har en meget afslappet tilgang til opdragelse. Vi er ikke pædagoger over for vores børn! Vi er forældre!
Vi er et tosset par, der elsker at skabe os lidt fjollet! Billedet her er taget inden Nohr kom til verden, og viser egentlig meget fint, hvor tossede vi nogle gange er.

Hvem er Nohr?

Nohr blev først i august 2017, og er derfor næsten  lige blevet et år! Det var det vildeste, at se sit lille barn bliver et helt år! Især fordi man føler der kun er gået nogle få måneder! Så føler du tiden går lidt langsomt, så få dig nogle børn! Så skal jeg love dig for tiden går hurtigt! Du får faktisk næsten ikke tid til at kigge på klokken! Haha!

Nohr er en fantastisk dreng! Og selvom han stadig ikke er så gammel, så kan jeg allerede se nu, at han er en dreng med temperament, og en masse følelser! Han er jo rødhåret, og inden I spørger hvor det kommer fra, så å jeg hellere lige fortælle det! For det spørgsmål har vi skisme fået mange gange! Både kenneths fars side og min fars side har røde gener, så det var jo nærmest uundgåeligt at få andet end et rødhåret barn. Vi er blevet ret vilde med den hårfarve!

Interesser

Ellers så er vi et par kæmpe biltosser! Især amerikaner biler og super biler! Vi har vores egen amerkaner bil – En Plymouth Barracuda fra 1972, hvis det siger nogen af er noget… Jeg forstår hvis det ikke gør! Haha. Jeg er nok blevet præget lidt, i de snart 10 år Kenneth og jeg har været sammen, men min interesse for biler var der altså også før. Jeg har bare ikke en familie, der opsøgte den verden. Så jeg er lykkelig for, nu at være omgivet af biler, udstødninger, motorer, glimmer i lakken, og hvad der ellers hører med. Jer der bor i Aalborg har måske set vores bil køre gennem gaderne en gang i mellem, når solen har skinnet? I har nok helt sikkert hørt den i hvert fald!

Når man elsker amerikanerbiler, så er man som oftest også ret vild med USA! Vi har besøgt USA intet mindre end 4 gange mens vi har været sammen. To gange i Florida, og to gange i Californien. Vestkysten er klart vores favorit!

Nyt hus

Vi har lige købt hus, og flytter ind i efteråret, hvilket vi glæder os helt vildt til! Så siger vi farvel til Aalborg, og goddag til Arden, hvor Kenneths mor og far også bor. Mine forældre bor i Hadsund, så selvom de er lidt længere væk, så kommer de stadig tættere på. Så vi glæder os til at kunne smide Nohr over til en af dem, og smutte i biffen! Dét er nok noget af det vi savner mest, efter vi blev forældre!

Jeg har tidligere haft en blog et andet sted, og er lige kommet over til monster-universet. Derfor har jeg også en masse ældre indlæg, som vil komme op i løbet af det næste stykke tid, så alting er samlet her!